Kims historie-Sklerose

Kim

Navn: Kim Møller

Alder: 32

Beskæftigelse: Forretningschef

Diagnose: Sklerose

 

Det er ikke sjovt at vise svaghedstegn som mand

Jeg betragter ikke mig selv som syg! Jeg mener, at der er stor forskel på at være syg og på at have en diagnose! Jeg er erkender, at jeg har diagnosen Mutiple Sklerose og ud fra det lever jeg på den måde der efter min overbevisning holder sygdommen, sklerose, væk!

Jeg går op i livsstil, træning, kost mm. Jeg skjuler ikke for nogen at jeg har diagnosen, jeg tror på at det vigtigt at stå frem og vise at man ikke nødvendigvis er handicappet bare fordi man har sklerose – jeg går på den anden side heller ikke rundt med et skilt i panden hvor der står, sklerose. Men jeg fortæller gerne min historie hvis jeg finder det aktuelt!

 

Det sværeste foregår i mit hoved

Det sværeste er det psykologiske! I starten var det svært at se familie og kæreste være kede af det på mine vegne. Så kom angsten for hvad sygdommen ville gøre ved mig og hvad det ville betyde for mine omgivelse! Det har aldrig betydet noget for mig, hvad andre tænker om mig, så det har aldrig været svært for mig, at stå frem! Men ja – det sværeste foregår i mit hoved!

Det er selvfølgelig altid en udfordring, at man skal fortælle folk at man er syg og de ikke kan se det med deres egne øjne! Men jeg prøver så vidt muligt at informere alle venner, bekendte, kollegaer, ansatte og familie om hvad sklerose egentlig går ud på så de bedre forstår når jeg fx nogle gange må sige fra pga. træthed eller lign. Skal da ikke udelukke at nogle har haft ”ondt i røven”  over at jeg har flere fraværs dage fra jobbet end andre, men det bekymrer mig ikke!

 ”Det sværeste er det psykologiske! I starten var det svært at se familie og kæreste være kede af det på mine vegne”

 Pistolen for panden

Før jeg blev syg, levede jeg vel bare, jeg gik ikke super meget op i livsstil og sundhed. Jeg var medlem i et fitness center, men vist mest for samvittighedens skyld. Jeg festede meget med vennerne og var måske nok en smule vild. Jeg gik ikke op i kost og spiste bare det jeg lige havde lyst til og det der var nemt. Efter jeg fik diagnosen lagde jeg ret hurtigt min livsstil om!  Det var egentlig ikke svært at træffe de valg, for de var jo en nødvendighed, hvis jeg ikke ville være syg! I bund og grund er det nogle valg som ville gavne de fleste mennesker.

Sundere mad, mere motion og mere kærlighed! Men alligevel er det de færreste der har viljen til at gøre det, det er først når man har ”pistolen for panden”, at man forstår nødvendigheden. Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, blevet et bedre menneske siden jeg fik diagnosen. Det har ændret mit syn på mange ting og jeg sætter nu pris på nogle helt andre værdier i hverdagen. Jeg bekymre mig mere om min familie og venner og ikke mindst mig selv. Ift. job tænker jeg ikke længere så meget på karriere. Jeg er super glad for min arbejdsplads og min chef har stor forståelighed for de udfordringer der følger med Sklerose. Så fra at før altid ville frem, har jeg nu mere ro på og acceptere min position.

 Det giver mig rigtig meget, igen at hjælpe andre mennesker

Jeg bruger meget af min tid på mit arbejde. Men for ca. 6 mdr. siden startede jeg foreningen Team Rose. En forening der hjælper sklerose patienter med fysisk og psykisk træning. Det tager meget af min tid, men det giver mig til gengæld rigtig meget igen at hjælpe andre mennesker.  Jeg mener at Sklerose mangler omtale og fokus i Danmark og det er også det jeg prøver at ændre på vha. Team Rose.

 Hvis sygdommen rammer mig rammer den jo også hende!

Min kæreste har været alt afgørende for mange af de valg jeg har truffet. Uden hendes opbakning havde de ikke været mulige. Mange af dem er også truffet for hendes skyld og ikke kun min egen. Hvis sygdommen rammer mig rammer den jo også hende! Jeg blev far for 15 mdr. siden. Det var det største der er sket i mit liv. Det er kæmpe ansvar der følger med til det at være far. Min lille søn motivere mig endnu mere til at holde mig sund og i form og ude ag sygdommen.

 Det er ikke sjovt at vise svaghedstegn som mand.

Det har ikke påvirket min seksualitet eller min ”manddom” som sådan. Rent fysisk føler jeg mig jo nu i bedre form, fordi jeg nu har mere fokus på træning og kost. Noget af det der jo virkelig kan påvirke mange af os mænd, er vores fysik, og her er min kun blevet bedre. Men noget andet er den psykologiske del af sygdommen. Vi mænd er jo ikke kendt for at dele følelser, eller tale om hvordan vi har det, det kan derfor for mig godt være meget grænseoverskridende, at skulle tale med folk om hvordan jeg har det. Specielt hvis jeg har det dårligt, det er ikke sjovt at vise svaghedstegn som mand.

 Stå frem i lyset

Mit bedste råd er, at folk der ramt af en sygdom på den ene eller anden måde, står frem i lyset og fortæller om det, ikke nødvendigvis som jeg har gjort, men i hvert fald til venner og bekendte. Brug tid på at informere dit netværk om sygdommen og de udfordringer den kan bringe med sig. Man vil på den måde opleve en stor forståelse og i stedet for at skjule noget kan lære at leve med det og få det bedste ud af det. Og så selvfølgelig holde sig i form fysisk og psykisk! Jeg håber, at endnu flere vil være med til at sætte fokus på disse typer sygdomme . jeg tror på at det er utrolig vigtigt ift. forskning og få de enkelte sygdomsramtes hverdage!

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar