Jespers historie- Diabetes

 Jesper LNavn: Jesper

Alder: 35

Beskæftigelse: Driftplanlægger

Diagnose: Type 1 Diabetes

 

Det er nu snart 2 år siden, at 3 ting vendte op og ned på min hverdag.

Jeg startede med, at lægge smøgerne på hylden.

Ca. 2 måneder senere, blev jeg syg. Med hvad jeg til at starte med, troede bare var noget influenza. Selvfølgelig skete det, mens jeg havde ferie!Men efterhånden som der gik et par dage, kunne jeg godt se, at det nok ikke bare var det. Jeg kunne ikke lade være med at google mine symptomer. Der var en del ting der pegede på diabetes. Da jeg skulle tilbage på arbejde d. 29 maj 2012, valgte jeg at ringe til min læge for at få en tid. Hun spurgte ind til, om jeg selv havde en ide til, hvad der kunne være galt.

Umiddelbart ville hun allerede der give mig ret, men hun var ikke bekymret. Jeg ankom på arbejde, informerede min chef om, at jeg stadig var syg. Samt at jeg skulle en tur forbi lægen lidt senere. Hvilket der selvfølgelig ikke var nogle problemer i. Da tiden nærmede sig, sagde jeg til min chef at jeg snart var tilbage. Det skulle vise sig, at jeg tog alvorligt fejl! Vel ankommet hos min læge, måler hun mit blodsukker, og det var som forventet højt.Hun begyndte at spørge ind til, hvordan forløbet havde været op til, samt hvor meget væske jeg indtog. Der besluttede hun at måle for ketoner i urinen. Eftersom jeg havde tabt 5 kg, i den uge jeg havde været syg.

Kort efter kunne jeg ringe til mit arbejde, og fortælle at de ikke skulle forvente at se mig foreløbig. Da der var en ambulance på vej!

Jeg bliver lagt i drop, og ved ankomsten til Glostrup akutmodtagelse bliver jeg med det samme startet op på insulin.Jeg bliver indlagt på medicinsk afdeling.

Eftersom jeg på det tidspunkt er meget overvægtig 118 kg(Da jeg var størst ca. 130 kg). Bliver jeg hurtigt dømt, som type 2 patient. Da der kommer svar på diverse prøver, går det op for dem, at de har taget fejl. Og jeg er i stedet en Type 1. Med de udfordringer det nu medbringer. Med hjælp fra Steno får jeg styr på det, og kommer igang med mit nye liv.

Jeg kommer i gang med at lære, om forskellig situationer. Samt hvordan de forskellige ting påvirker blodsukkeret. Jeg finder ud af, at mit humør bliver også påvirket. Kort efter render jeg ind i en skilsmisse.

 

Tog skeen i den anden hånd

Mine tanker var stadig i den ambulance der hentede mig, og det havde jeg ikke lyst til at opleve igen. Så der var nødt til at ske noget. Jeg besluttede mig for at lægge mit liv fuldkommen om. Nu måtte det være tid til, at få smidt de overflødige kilo.

Så min diabetes blev samtidigt startskuddet til noget positivt. Jeg begyndte, at spise sundt(nogle mente næsten fanatisk).

Jeg begyndte, at dyrke motion, hvilket kan have nogle udfordringer med sig, når man har diabetes. Omkring 8 måneder senere, der ramte jeg min drømmevægt. Jeg var endelig nede på 79 kg. En vægt som jeg hele mit voksne liv, kun har kunnet drømme om. Motionen blev ikke mindre af den grund. For nu var jeg jo blevet bidt af at løbe. Nu skulle der også ske lidt med resten af kroppen, så startede også på styrketræning. Det gav så nye udfordringer i forhold til blodsukker!Men jeg ville ikke undvære nogen af delene i dag.

Men i forbindelse med min løbetræning, sørger jeg altid for, at der er nogen som ved at jeg er ude og hvor lang tid jeg forventer at være væk. Samt giver lyd, når jeg er tilbage.

Jeg sidder nu her næsten 2 år efter diagnosen.

Er der nogle ting jeg ville gøre om?Nej, på ingen måde. Jeg kan lide den person, som min diabetes har været med til at frembringe.

Jeg har fra starten af, valgt en meget åben tilgang til min sygdom. Alle venner og bekendte, samt familie, er vidende om at jeg er diabetiker.

Med de spørgsmål der nu følger med. Selvfølgelig er der dage, hvor jeg bliver træt af de samme spørgsmål. Og klassikeren “må du godt spise det?”. Der er da tider, hvor det giver nogle udfordringer. Blandt andet ferier til varme steder. Hvordan skal jeg lige opbevare medicin. Hvor meget ekstra skal jeg huske at have med. Hvad nu hvis en pen lige pludselig ikke vil virke mere. Hvad nu hvis jeg ikke kan komme hjem til planlagt tid. Så jeg pakker altid rigeligt. Det er bestemt heller ikke morsomt, at stå i føtex og pludselig kunne mærke, at blodsukkeret er på vej ned. Og hovedet ikke vil fungere helt normalt! Det er ikke altid muligt, at være helt rationel i sådan en situation.

Jeg valgte, at fokusere meget på mig selv, for at finde ud af, hvem jeg var. Specielt efter min skilsmisse. Hvis folk ikke kan lide den person jeg er nu, er det deres problem.

I forhold til, når jeg en dag møder en ny kæreste. Tror jeg ikke min sygdom vil have den store indflydelse for mit valg. Så skulle jeg give et råd videre, skulle det nok være: Vær åben og ærlig omkring din sygdom.

På den måde, bliver den heller ikke så usynlig. Jeg har nået mål, som jeg ikke troede var muligt. Jeg er ved at træne til mit første maraton.

Jeg har bevist over for mig selv, at jeg kan godt, når jeg beslutter mig for noget.

Var bare trist, at der skulle en kronisk sygdom til, før jeg vågnede op. Men som jeg ofte siger: Det var både det værste, og det bedste der kunne ske for mig. Men hvis jeg skulle vælge mellem mit gamle liv og sygdommen, ville jeg til hver tid vælge sygdommen. Ikke at jeg ikke meget gerne, vil af med den.