Hvis stolthed var en creme

”Hvis stolthed var en creme, så ville jeg helt sikkert købe den ”!!

Skrevet af Katrine Absalon Kappel til Teamrose

Jeg hører ikke til en af dem, der taler mig selv ned, eller har svært ved at sige hvad jeg er god til.

At være stolt betyder jo faktisk, at man kender eller har en stærk fornemmelse af sit eget værd og at man sætter sit personlige omdømme og sin værdighed højt.

Det har været en udfordring, at bibeholde følelse af at være stolt som menneske, når en diagnose pludselig vælter hele ens eksistensgrundlag. Det, at skulle finde ind i sig selv og finde vejen og accepten til en ny identitet, har da kradset på stoltheden. Det har væltet alt det, som jeg faktisk var stolt af og rigtig god til!

Det ændre meget, når man pludselig skulle finde en ny måde, at se sig selv på. Efter at have fået en diagnose, kastede jeg mig med det samme over det jeg kan, nemlig at kommunikere og organisere, så jeg gik i gang med at lave en patientforening. Det tog tid og det var svært og det beviser så igen at jeg ikke har svært ved, at finde det der gør mig stolt af mig selv. Det jeg har gjort med mit liv og min diagnose, er at bruge mine talenter og min viden. Dette har gjort, at jeg kan være stolt af mennesker der omgiver mig, som også er stolt af min måde jeg forvalter mit liv på.

”Se hvad jeg kan”

Måske fordi jeg netop er opvokset i en generation, hvor det er mere okay, at nævne sine kvaliteter eller fortælle og vise “ se hvad jeg kan” “ se hvad jeg dur til”, så er det nok lidt nemmere at holde fast I stoltheden. For mig hænger stolthed sammen med ens eget værd, samtidig med at det spiller så meget på ens egen opfattelse af, hvordan du ser dig selv som menneske. Du vil beholde din værdighed og hvordan gør man det? Man kan ikke rigtig bevare den uden at granske sin egen sjæl fra inderst til yderst.

Hvordan vi oplever stolthed, har bestemt noget at gøre med vores kultur og vores ide om, hvordan vi skal opføre os. Men jeg er helt vild med mennesker, der fortæller hvad de er gode til og hvad de har opnået og at de har kæmpet sig frem og nået et mål. Jeg synes ikke der er noget værre end det modsatte, mennesker der taler ned om sig selv, eller konstant omtaler sig selv dårligt. Netop fordi, hvis du ikke selv kan se, hvad du kan og hvad du ikke være stolt af, hvordan kan du så forvente andre kan se det?

Jeg elsker, at det er blevet mere acceptere ,at man godt må sige: Se hvad jeg har opnået, med min egen vilje, min egen kraft, min egen psyke og fysik. Det er noget af det mest livsbekræftende.

Jeg misunder da ofte folk, der kan ting med deres raske krop, som jeg ikke kan. Men jeg vil allerhelst se, folk gøre alt det de kan. Det gør mig så glad, når jeg ser en løbe derudaf, bare fordi de kan.

Jeg føler mig da nærmere provokeret af mennesker, der vælger ikke at bruge deres talenter, eller mennesker der ikke gør det de kan!

Jeg ved, at jeg fysisk aldrig kan alt det jeg gerne vil og jeg fysisk aldrig kan udføre det, jeg virkelig godt kunne tænke mig. Men jeg gør det jeg kan. Til grænsenJ

Til gengæld har jeg kastet mig over at bruge mit hoved. Alt det jeg kan, jeg bruger mit hoved til at tænke, indtage viden, debattere, skrive, oplyse, nå ind til andre, lære fra mig, få andre til at grine, få andre til at opnå tillid. Jeg bruger det jeg kan og det gør mig stolt.

Kvaliteter og talenter skal bruges og forbruges, de skal inspirere og løfte omverden. Og jeg mener bestemt, at vi alle har så meget at være stolte over, for vi har alle oplevet noget vi har overkommet. Vi har alle været et sted, hvor der var noget vi troede vi ikke kunne, men så viste det sig, at det kunne man alligevel.

Jeg synes det er hele drivkraften, at man konstant skal overvinde noget og derfor er der grobund for at stoltheden lever i bedste velgående.

 

Stolthed passer ikke ind i kasser

Mange betragter det ,at være “noget” eller være “nogen” som, at man skal have synlige resultater. Men at være stolt af sit eget værd og sin egen person og sine egne små indre hemmelige resultater, er også “noget. Ikke alt SKAL måles eller vejes af andre og ikke alt skal kunne sættes op mod noget andet. Stoltheden er også dine egne aftaler og planer med dig selv.

Jeg er stolt over, at have trænet mig tilbage til at kunne gå og stå, jeg er stolt over, at jeg mange gange har måtte æde mine egne overbevisninger eller ord, fordi det viste sig, at det jeg gik og troede blev modbevist. Jeg ser på stolthed som et begreb, der kan være svært at begribe, mest fordi, vi bruger ikke ordet stolthed så ofte og det måske bare mest, fordi vi ikke er så vant til at omtale os selv og andre i positive vendinger. Derfor er den bedste indre øvelse nok, at huske at på, at du konstant skal minde dig selv om, hvad du har opnået med de kort du har på hånden og hvad du har overkommet. Samtidig med, at du konstant sætter dig selv, din egne personlige mål, om de så er fysiske eller mentale, for det er den eneste vej frem. For alle der lever med en kronisk diagnose, tror jeg at det er et must! Find den vej, der passer til dig og kun dig.

For mig betyder det alt, at jeg kan sige til andre, at jeg er stolte af dem, at jeg ser dem og følger deres udvikling og indvikling og jeg har det som en værdi, at jeg kan være stolt af at andre mennesker vokser, rykker sig, forandre sig og opnår et liv, man kan være stolt af.

For mest af alt, har vi alle brug for at blive inspireret og have rollemodeller, nogen at se op til, nogen der kan lede vejen, men mest af alt mener jeg at du skal være din egen bedste udgave af dig selv og bære det med stolthed.