Hjertestop- Flemmings historie

Flemming_KroghNavn: Flemming 

Alder: 53

Beskæftigelse: Sygehus Portør, Bispebjerg Hospital

Diagnose: Hjertestop med vellykket genoplivning

 

Jeg hedder Flemming, er fra maj 1961 og gift med Sanne i 1983. Vi har to børn, der nu begge er flyttet hjemmefra, en drenge fra 1986 og en pige fra 1990.

Både Sanne og jeg er opvokset på Amager og vi flyttede til Nordsjælland da vi planlagde at vores søn skulle blive storebror. Efter mange år der, flyttede vi til Sverige hvor vi boede i 7 år. 1½ år efter jeg faldt om med hjertestop, flyttede vi tilbage til Amager, hvor vi bor nu. Jeg vil fortæller om hvornår jeg blev syg og hvordan det skete. En del har jeg fået fortalt af min kone, da jeg ikke selv kan huske det eller ikke har været ved bevidsthed.

 Tilbageblik

Natten til mandag den 2/7 2007 sov jeg meget uroligt og da jeg vågnede ved vækkeurets kimen omkring klokken halv fem, var jeg lam i højre side. Efter at jeg havde sundet mig lidt, kunne han langsom få sit højre ben ud af sengen og humpede ud på badeværelset. Her ser jeg, at mit ansigtet er skævt og delvis lammet, min talte var utydeligt, højre arm ville ikke bevæge sig og højre ben var genstridigt. Det er nu første gang jeg skal på hospitalet, hvor det er mig der er patienten.

Efter et kort ophold på Amager hospital hvor jeg blev behandlet for en blodprop i hjernen som følge af forhøjet blodtryk og diabetes type 2 der ikke var blevet opdaget i tide, blev jeg sendt hjem med besked om selv at genoptræne min førlighed igen, samt en meget lang recept på diabetes medicin, blodtryksdæmpende medicin, blodfortyndende medicin, medicin mod forhøjet kolesterol og medicin mod bivirkninger af medicinen. Det tog mig næsten et års sej kamp, at vende tilbage på arbejdet med fuld førlighed igen og en sukkersyge der var under fuld kontrol.

Efter denne oplevelse var vi alle af den opfattelse, at den medicin jeg fik, gjorde at jeg ikke kunne få en blodprop igen og undersøgelser havde da også vist, at jeg havde et stærkt hjerte og ingen forkalkning i halspulsåren. Derfor levede vi i en falsk tryghed i 2½ år hvorefter hele vores verden styrtede i grus på et spildt sekund.

 

Årsskiftet 2009 – 2010

Det er en kold og hård vinter vi er midt i. 2009 bød endelig på en hvid jul og årsskiftets raketter tog afsæt i snedriverne da de skød 2010-året ind. Januar havde været usædvanlig kold og mørk og februar tegner lige så og vi kan næsten ikke huske, hvordan det føles når temperaturen udenfor i dagtimerne er plusgrader.Lørdag den 6. februar.er jeg utilpas om eftermiddagen, men kan ikke rigtig forklare hvordan det føles, måske i retning af symptomer på lavt blodsukker, men sukker tallet er perfekt. Vi skal bestemt ikke kontakte læge eller lignende, for så dårligt har jeg det ikke. Det går nok snart over igen!

Dagen efter er jeg meget træt, sover længe, sover til middag og går tidligt i seng om aftenen.

Mandag den 8. februar 2010

Det er 7 graders frost om morgen da jeg kører mod mit arbejdet efter at havde sat min kone af på vejen. Men jeg kan ikke huske noget fra denne dag eller den foregående uges tid. Sanne har fortalt mg, at jeg var i strålende humør denne morgen, da vi var i gang med at planlægge en hyggelig weekend tur for os to den kommende weekend.

Omkring en halv time efter jeg har sat Sanne af, findes jeg livsløs liggende på en tankstation nær mit arbejde. Ambulance tilkaldes som rekvirerede en Akutlæge og efter at havde været død omkring en 18, 19 minutter lykkedes det dem at genoplive mig. Jeg bliver kørt til Rigshospitalets Traumecenter hvor de lagde mig i kunstig koma.

Efter at de havde undersøgt mig grundigt fra top til tå og sikret sig at hjertet arbejder som det skulle, blev jeg flyttet op på hjerteintensiv afdelingen. De holder mig i kunstig koma, tilsluttet en respirator og køler mig ned for at minimere skader som følge af iltmangel under hjertestoppet.

Efter 3 dage i koma, blev jeg langsom nedtrappet af den bedøvende medicin, så jeg langsomt kunne vågne. Den første time efter jeg var vågnet, var jeg igen delvis lam i højre side, men dette fortog sig og var helt normalt, fortalte sygeplejersken.

Jeg er utrolig træt og har stærke smerter i hele kroppen, er forvirret og kan ikke finde ud af hvorfor jeg ligger i en hospitalseng. Efterhånden som jeg bliver mere og mere klar, går det op for mig hvad der er sket. Mine smerter skyldes at der er to Falck folk der har ”banket” mig og en Akutlæge der har givet mig stød 6 gange. Resultatet var en del bøjede ribben og firkantet brændemærker på kroppen. Dagen efter bliver jeg flyttet over på hjerteafdelingen og der kom en læge ind på stuen.

Han fortalte om deres planer. Først ville de undersøge min hjertekransåre, hvor de går op igennem lysken i en blodåre og kan indsætte et net i åren med det samme, hvis der er forsnævring. De ville også scanne mit hjerte og endelig vil de tilbyde mig et ICD apparat, således at jeg kan få stød med det samme, hvis hjertet går i stå igen. Efter dette besøg var jeg meget træt og også lidt forvirret. Jeg føler mig jo ikke syg, har bare fået ”bank” af nogle Falck reddere og læger.

Fredag formiddag blev jeg hentet for at få undersøgt hjertet gennem lysken. Undersøgelsen viste ingen forkalkninger eller forsnævringer. Alt var i den skønneste orden og det var ikke fedt eller forkalkninger der var skyld i min ulykke. Om eftermiddagen undersøgt de mit hjerte med Ultra lyd, hvor de ikke finder noget unormalt.

Senere kommer lægen ind på stuen og spørger til hvordan jeg har det. Jeg har mange smerter i brystkassen og jeg er frustreret over ikke at vide, hvorfor jeg faldt om med hjertestop. Lægen tilbyder mig et ICD apparat og fortæller om de forskellige funktioner det har og om hvordan operationen foregår, samt efterfølgende behandling og opfølgning.

Jeg er lidt usikker og bange for at det vil støde mig, så jeg kan mærke det. Efter at havde vendt dette med lægen bliver vi enige om, at det er en god forsikring at få en ICD indopereret. Så blev det mandag den 15. februar og jeg skal have et ICD apparat i dag. Omkring kl. 8 blev jeg hentet og kørt til operationsstuen og lidt over 10 kom jeg frisk tilbage fra operationen. Jeg var øm, men havde det fint og jeg fortalte min kone om, hvordan man ligger et ICD apparat ind. Jeg kunne følge hele operationen på en skærm. Inde på stuen kunne jeg se data fra ICD apparatet på monitoren over min seng.

 

Ni dage efter hjertestop

Jeg har sovet urolig i nat pga. smerter, ikke efter operationen men efter hjertemassage og stød. Jeg er nød til at holde mig om mine ribben hver gang jeg skal nyse, hoste eller kommer til at grine.

Efter morgenmaden går jeg ned til ICD ambulatoriet til kontrol og information af og om ICD enheden. Den fungere fint og jeg får udleveret et modem der skal stå under min seng hjemme, så den kan sende informationer til Rigshospitalet med jævne mellemrum og hvis der sker noget. Efter stuegang på hjerteafdelingen blev jeg udskrevet med en tid til kontrol 2 måneder senere. Efterfølgende har min kone og jeg sammen modtaget psykologisk krisehjælp. Det var min kone der havde behov for det, da det var hendes verden der styrtede i grus på et split sekund – jeg opdaget aldrig hvad der skete, men har haft stor gavn af at deltage, da det har givet mig et omfattende indblik i hvad der skete og hvad min familie har været igennem.

 

I dag

Det kostede mig styrke, stædighed, sved og anstrengelser at træne mig op til et almindeligt liv igen, men efter 6 måneder kunne jeg genoptage mit arbejde på fuld tid, som Portør på Bispebjerg hospital, uden men efter det uforklarlige hjertestop. I den perioden jeg lå på Rigshospitalet, tegnede vi et familiemedlemskab af Hjerteforeningen og i dag er både min kone og jeg aktive i patientklubben ICD-klubben.

Vi mødes gerne med kommende, nye og aldrende ICD bærer og deres familie for en hyggelig snak omkring ICDén, alt det der følger med og det udenom. Hvis du vil læse hele min historie er den her:

http://www.hjerteforeningen.dk/ICDklubben/icd-oplevelser/second_chance/

Jeg har valgt at bruge min sygdom til at hjælpe andre med hjertesygdomme, hjælpe i de situationer hvor jeg selv manglede nogen der har været der, hvor jeg var.

Hvis du ikke selv har været der, så ved du ikke hvad jeg føler og snakker om.

Man kan ikke sætte sig ind i hvordan vi hjertepatienter har det, hvis man ikke selv har været der.

At få et hjertestop, er et traume,

for både dig og din familie.

Som man ikke kommer over,
men man lærer at leve med.

(Sanne Krogh)