StigeEt sygdomsforløb varierer fra person til person.Nogle mennesker ender med en kronisk sygdom, efter en skade eller en ulykke og andre oplever, at kroppen over længere tid viser symptomer. Når man rammes af sygdom, er der en lang række faktorer der spiller ind og de påvirker alle mennesker forskelligt.

KAN DU SE MIG vil her give dig de bedste redskaber som patient til ,hvordan du forholder dig til et sygdomsforløb. Hvis man nu ser sit forløb, som en stige med en masse trin man skal igennem. Så er det vigtigt, at man starter ved det første trin.

 

 

 

Den gode patient. Hvad sker der når du rammes af sygdom?

Der er mange måder at beskrive på hvordan det er er miste sig selv, eller miste en del af sig selv. Når man får en kronisk sygdom, så sker der så mange forandringer på én gang og der er så mange aspekter af livet der skal revurderes. De fleste mennesker oplever en sorg periode og tabet af kontrol er en af de faktorer der spiller ind på og de følger en kronisk sygdom gør ved et menneske. Mennesket kan fysisk og psykisk leve med smerte og funktionsnedsættelser, men det er tabet af kontrol, der sætter sig som et psykisk mén. Det ikke selv at kunne bestemme over sit eget liv, det sætter en sorgproces i gang og samtidig starter en ond fysisk cirkel fordi de fleste mennesker bliver mere inaktive, så snart de oplever smerte. Dette er alt sammen meget logisk og hænger sammen, fordi psyken skal lige finde sig til rette, imens kroppen stadig lever og ånder som den før. Den kan bare ikke som den kunne før.

Hvad kan DU gøre?

Det bedste for et menneske der bliver syg, ville være straks at få den bedste fysiske vejledning, samtidig med at få en mental støtte i form af en smertepsykolog, psykolog, psykiater eller evt. en støttegruppe, hvor alle de følsomme emner kan blive vendt og hvor tabet af kontrol kan blive omdefineret. Der findes flere tilbud i patientforeninger og evt. patientuddannelsen, kan være et godt redskab til hurtigst muligt at finde accept i ens nye liv. Hvordan finder man kontrol, hvordan indtager man alle de ting man stadig kan, hvordan forholder man sig til omverdenen og hvorledes lægger man en plan for resten af ens liv.

Sundhedsvæsnet og det offentliges ansvar- er DIT ansvar

Vi har den opfattelse, at vi i Danmark har et sikkerhedsnet. Vi ringer til lægen og kommer gratis til konsultation, får henvisninger, medicin m.m. Det er en generel opfattelse vi har, at vi får den hjælp vi har brug for. Men når et menneske for første gang kommer i kontakt med det offentlige og sundhedsvæsnets ”måde” at gøre tingene på, kan man godt forundres. Det gælder generelt for en patient om, at man selv ved, hvilken rækkefølge man skal gøre ting i.

Her er forslag til, hvad du som patient selv kan gøre:

  1. Når du kontakter egen læge skal du gøre dig klart hvad du vil have ud af besøget.Er det en henvisning, er det medicinsk behandling, er det samtale generelt, eller andet du skal bruge dit besøg til. Husk, tag en bisidder med, en ven, en kæreste, et familiemedlem, 4 ører hører bedre en 2. Hvis ikke det er muligt, så husk at skrive dine spørgsmål ned og optag evt. samtalen på diktafon eller på din tlf. De samme råd gælder, når du skal til samtale med din kommune eller dit jobcenter.
  1. Når du er bevidst om, at du har fået en diagnose med en kronisk tilstand, så skal du bede om at få en henvisning til en psykolog eller evt. få et kursus på patientuddannelsen, dette skal hjælpe dig med de psykiske elementer i dit forløb
  2. Bed også din læge om at få en henvisning til en der har speciale i træning ud fra de fysiske begrænsninger du har eller din diagnose.
  3. Find den patientforening der varetager dine interesser
  4. Få samlet alle dine journaler, så du selv er i besiddelse af dem. Uanset alle de velmenende systemer og journal muligheder der er. Så kan mennesker og computere fejle og netop derfor, skal du altid selv have dine egne journaler.
  5. Vær proaktiv- fordi du ikke længere selv kan bestemme over din krop eller over evt. lægetider, medicinering m.m. kan du alligevel godt have kontrol over dit liv. Vær proaktiv på dit eget liv. Du skal stadig forsøge, at varetage en så ”normal” hverdag som muligt. Læg en plan for hvad du kan og vil. Søg efter nye muligheder og find de realistiske briller frem. Du skal prøve at komme ud af dit ”begrænsningsland”.
  6. Gode relationer- omgiv dig med de mennesker der giver dig positiv opbakning og energi. Det er nemlig dem du har brug for i dit liv. Omgiv dig med mennesker der har forståelse og respekt for din situation og sørg for, altid at have mennesker der har ”JA HATTEN” på. Negative relationer eller mennesker der dræner dig, vil nemlig kun forværre dit helbred.
  7. Brug dit netværk- på Facebook og i patientforeninger, kan du finde et netværk der kan inspirere og vejlede dig. Lad dig inspirere af alle dem, der har været i situationen før dig. Mange andre kronisk syge har gode ideer, råd, praktiske elementer, som du kan få glæde af. Hold dig fra negative netværks med brokkeri og sure miner over ”systemet eller sundhedsvæsnet”.
  8. Hvem vil du gerne være- Din nye identitet giver dig muligheden for at ”sadle om”. Hvad vil du gerne med dit liv, er der noget du altid har ønsket at få gjort, så gør det. At blive kronisk syg er noget, som du desværre ikke kan ændre, men du kan ændre din måde at leve på og perspektivere dit liv på. Det er set mange gange før, at kriser åbner nye døre, eller at mennesker har fået ”øjnene op” for nye veje i deres liv. Mange oplever deres krop, som en modstander og derfor er det også vigtigt, at du mentalt og fysisk finder en vej til at blive ” gode venner” med din krop. Der kan afspændingspædagoger (psykomotoriske terapeuter) anbefales.
  9. Alle de gode råd du har fået her, dem vil du læse eller modtage forskelligt, alt efter hvor du er. Husk du skal ikke kunne rumme eller kapere mange nye ting på én gang og husk at tage én ting ad gangen, så du får en succes oplevelse. Den vigtigste lektion er, at når vi står i noget vi aldrig har prøvet før og ikke har nogen erfaring, at trække på, så vil vi jo af og til ”træde” lidt forkert. Kun du ved, hvad der bedst for dig!

 

 

 

Skriv et svar


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/kandusemig.nu/public_html/wp-content/themes/dashy/footer.php on line 14

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/kandusemig.nu/public_html/wp-content/themes/dashy/footer.php on line 17

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/kandusemig.nu/public_html/wp-content/themes/dashy/footer.php on line 19

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/kandusemig.nu/public_html/wp-content/themes/dashy/footer.php on line 21