Camilla L -Gigt

FullSizeRenderGigt – det er da kun noget gamle mennesker får

 

Jeg blev diagnosticeret da jeg var 18 år. Det var svært at forstå, for jeg følte mig ikke specielt syg. Jeg havde jo bare et par hævede og ømme led. Men derfra tog det desværre fart.

Desværre har min gigt udviklet sig meget siden den dag jeg fik diagnosen og der går nu ikke en dag uden at jeg mærker sygdommen på den ene eller anden måde. Jeg mærker gigten ved hævede og ømme led og ikke mindst trætheden, som er helt forfærdelig.

Det sværeste ved at jeg har en usynlig sygdom, er den underen og uvidenhed jeg møder. Min sygdom lever sit eget liv og i perioder har jeg det rigtig godt, mens jeg i perioder kan være sengeliggende i flere dage. Det sværeste er at min sygdom kan ændre sig på et splitsekund, så den ene dag har jeg det godt ,mens den næste dag bare er ren overlevelse. Der har været perioder hvor sygdommen har været så usynlig, at jeg ikke engang selv kunne se den. Jeg bildte mig selv ind at jeg var rask og stoppede på medicinen. Men det var en meget dum ide…

Når folk ved at jeg lider af gigt, kan det være svært for dem at forstå at gigt ikke “bare” er ømme led. Der følger en masse med – ikke mindst de psykiske eftervirkninger.

Jeg har også været ramt af diverse bivirkninger og følgesygdomme. Det værste er de store ændringer sygdommen og medicinen kan gøre ved ens krop. Såsom måneansigt, strækmærker og ekstra kilo på sidebenene. Jeg er så syg at jeg ikke kan have et studiejob ved siden af mit studie. Det er hårdt at komme igennem de lange dage og når man endelig er hjemme er der næsten intet energi tilbage. Efter en lang dag er jeg træt og udkørt.

Derfor kan dage hvor jeg skal noget efter studiet, føles uendelige lange og hvor jeg før altid var til det ene og andet, er det nu sofaen der kalder. Men samtidig har sygdommen også gjort mig meget bevidst og jeg har lært at nyde de gode dage. Desuden er jeg blevet en hel del klogere på min krop samt mine grænser.

Jeg er evigt taknemlig for, at jeg har sygeplejersker og læger der tackler det at være ung med gigt på så god en måde. Jeg føler mig tilpas når jeg kommer på sygehuset, på trods af det jo minder mig om at jeg er syg. Fordelen ved at have en usynlig sygdom, er at man bliver behandlet som alle andre og folk ikke kigger skævt til en. Heldigvis har mine nærmeste veninder og min familie tacklet min sygdom rigtig godt. Jeg har også en kæreste som støtter mig 100% og ser mig og ikke sygdommen.

Jeg vil vise dem, at jeg godt kan

Det var svært at gå fra at være en meget aktiv pige, til lige pludselig at mærke begrænsninger fra ens krop. Heldigvis har jeg lært hvordan jeg kan være aktiv pga. gigten og læser i dag idræt på universitetet. Hver dag er en kamp, men jeg ønsker det så inderligt så jeg forsøger at hænge i. Jeg ønsker ikke gigten skal stoppe mig, for på mange andre måder begrænser den mig. I fremtiden håber jeg på at kunne få et job inden for idrætten, som ikke er aktivt. For desværre ved jeg godt, at min krop ikke kan holde til den meget aktive livsstil i længden, så på det punkt må jeg lade fornuften sejre.

Jeg håber at jeg kan inspirerer andre til at gå efter deres drømme, uden at glemme fornuften.